"Det vigtigste for en kunstner er kunsten at kunne snige sig ind under andre menneskers hud"
- Georges Simenon

31. oktober 2013

Dilemmaets grundlægger


I sommers besøgte jeg musee-magritte-museum i Bruxelles og blev mødt af den surealistiske belgiske maler Rene Magritte. Jeg havde ikke set eller hørt noget om hans kunst og havde derfor ingen forventninger.
Jeg må sige at jeg blev meget positivt overrasket over Magritte. Hans kunst er efter min mening smuk. Den prøver ikke, at fremprovokere følelser eller passe ind i et bestemt spekter. Den er sig selv og jeg elsker hans mærkværdige motiver.

Magrittes malerier kan beskrives som et paradoks. De virker smukke og enkelte og prøver at udgive sig for ikke gemme på noget mystisk eller mærkværdigt, men alligevel er de ualmindelig mærkelige og forundrende

Eksempel på Magrittes smukke motiver, der på sin vis er enkel men også utrolig mærkværdig

Rene Magritte blev født i 1889 i Lessines i Belgien og hans mor begik selvmord i 1912 da Magritte kun var 14 år. Tabet af hans mor stoppede dog ikke Magritte i at følge hans malerdrømme og 1916 blev han optaget på Académie des Beaux-Arts i Bruxelles.
Man siger at Magrittes kunst er påvirket af to væsentlige begivenheder i hans liv. Det første var hans møde med en mand, der malede på en kirkegård.

”I found, in the middle of some broken stone columns and heaped-up leaves, a painter who had come from the capital, and who seemed to me to be performing magic." Rene Magritte

Den anden begivenhed var hans mors død. Efterfølgende er dette blevet beskrevet som, at Magritte så hans mor flyde i vandet med en natkjole dækkende over hendes hoved. I mange af Magrittes malerier har han malet folk med hvide lagner over hovedet eller andre genstande som skjuler deres ansigt og det kunne være til minde for hans afdøde mor. Blandt andet billedet ”Les Amants” oversat ”De elskende” viser et motiv af en mand og en kvinde i naturlige omgivelser med et hvidt lagen viklet rundt om hovedet. Billedet der med sine naturlige farver og helt normale former er mystisk og til dels lidt ubehageligt/uhyggeligt da det giver en undrende følelse.


Magrittes mest kendte maleri er ”Ceci n'est pas une pipe” oversat ”Dette er ikke en pibe” som forrestiller en pibe på en mat gul baggrund. Billedet er et pragteksempel på hvordan Magritte formår at lave hans malerier til et dilemma. Piben på maleriet er vellignende og fejler intet. Dog skriver Magritte lige nedenunder at det ikke er en pibe og den forundrende følelse fylder ens hoved.

Rene Magrittes maleri "Ceci n'est pas une pibe"

Magrittes kunst får os til at undre os og stiller os derfor for dilemma. Man kan vel sige at han er dilemmaets grundlægger.

- Julia