I
sommers besøgte jeg musee-magritte-museum i Bruxelles og blev
mødt af den surealistiske belgiske maler Rene Magritte. Jeg havde
ikke set eller hørt noget om hans kunst og havde derfor ingen
forventninger.
Jeg
må sige at jeg blev meget positivt overrasket over Magritte. Hans
kunst er efter min mening smuk. Den prøver ikke, at fremprovokere
følelser eller passe ind i et bestemt spekter. Den er sig selv og
jeg elsker hans mærkværdige motiver.
Magrittes
malerier kan beskrives som et paradoks. De virker smukke og enkelte
og prøver at udgive sig for ikke gemme på noget mystisk eller
mærkværdigt, men alligevel er de ualmindelig mærkelige og
forundrende
Rene
Magritte blev født i 1889 i Lessines i Belgien og hans mor begik
selvmord i 1912 da Magritte kun var 14 år. Tabet af hans mor
stoppede dog ikke Magritte i at følge hans malerdrømme og 1916 blev
han optaget på Académie des Beaux-Arts i Bruxelles.
Man siger at Magrittes kunst er påvirket af to væsentlige begivenheder i hans liv. Det første var hans møde med en mand, der malede på en kirkegård.
”I found, in the middle of some broken stone columns and heaped-up leaves, a painter who had come from the capital, and who seemed to me to be performing magic." Rene Magritte
Man siger at Magrittes kunst er påvirket af to væsentlige begivenheder i hans liv. Det første var hans møde med en mand, der malede på en kirkegård.
”I found, in the middle of some broken stone columns and heaped-up leaves, a painter who had come from the capital, and who seemed to me to be performing magic." Rene Magritte
Den
anden begivenhed var hans mors død. Efterfølgende er dette blevet
beskrevet som, at Magritte så hans mor flyde i vandet med en
natkjole dækkende over hendes hoved. I mange af Magrittes malerier
har han malet folk med hvide lagner over hovedet eller andre
genstande som skjuler deres ansigt og det kunne være til minde for
hans afdøde mor. Blandt andet billedet ”Les Amants” oversat ”De
elskende” viser et motiv af en mand og en kvinde i naturlige
omgivelser med et hvidt lagen viklet rundt om hovedet. Billedet der
med sine naturlige farver og helt normale former er mystisk og til
dels lidt ubehageligt/uhyggeligt da det giver en undrende følelse.
Magrittes
mest kendte maleri er ”Ceci n'est pas une pipe” oversat ”Dette
er ikke en pibe” som forrestiller en pibe på en mat gul baggrund.
Billedet er et pragteksempel på hvordan Magritte formår at lave hans
malerier til et dilemma. Piben på maleriet er vellignende og fejler
intet. Dog skriver Magritte lige nedenunder at det ikke er en pibe og
den forundrende følelse fylder ens hoved.
Rene Magrittes maleri "Ceci n'est pas une pibe"
Magrittes kunst får os til at undre os og stiller os derfor for dilemma. Man kan vel sige at han er dilemmaets grundlægger.
- Julia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar