Man mærker, når det er ægte

På billedet ses forfatteren J.K. Rowling

Jeg har været betaget af Harry Potter-bøgerne siden første gang jeg stødte på dem. Min far læste højt for mig da jeg var lille, og straks var vi begge som tryllebundede af det magiske univers.
Jeg husker tydeligt den dag, jeg selv ville læse bøgerne. Jeg husker det allertydeligst for min fars blandede reaktion, som jeg dengang fandt meget mærkværdig. Han var stolt af, at jeg selv kunne læse en så raffineret bog for min tidlige alder, roste mig for det, og opfordrede mig til det. Hans ansigt lagde sig dog i skuffede folder, da det gik op for ham, at det betød, at han ikke længere havde fri adgang til at dele det magiske univers med sin lille datter, gennem den hyggelige højtlæsning, der ellers var blevet så fast et aftenritual.
Noget af det,  jeg beundrer allermest er, hvordan J.K. Rowling har opbygget sit helt eget univers fra bunden. Et univers, der vokser sig større og bedre for hver bog, og fra ende til anden holder læseren fanget i et jerngreb. Man skulle tro, at et så stort opdigtet univers, med fantasivæsner og trylleformularer måtte have nogle fejl, men imponerende nok, stemmer alle detaljer overens gennem alle de syv bøger i serien. Da jeg har læst bøgerne flere gange på forskellige sprog, har jeg for hver gang opdaget flere sjove detaljer, der ligger skjult i hendes raffinerede beskrivelser samt blide skrivestil. At opdigte et sådan univers må uden tvivl kræve en storslået fantasi, hvilket Rowling skulle have haft helt fra barns ben af. Udover at have fantasien, har hun også evnen til at bruge den, og skabe nye kreationer ved hjælp af den. Dette har Rowling mestret, bl.a. da hun opdigtede nogle grufulde væsener, som hun kaldte for dementorer. Disse væsener skabte hun på baggrund af den depression, hun i en periode led af. Før jeg vidste at hun havde lidt af en depression, opfattede jeg blot disse 'dementorer' som nogle forfærdelige, onde væsener. Efter jeg fandt ud af dette, er det indlysende for mig, at det var herfra, hun fik ideen til 'dementoren'. Kender man Harry Potter-universet, ved man, at dementorer er sjæleløse væsener, der suger alt glæde ud af det eller den, de kommer i nærheden af.
Sikke symbolsk og passende for en skildring af en depression. Dette får mig til at tænke på, om Rowling mon ville have kreeret så storslået et univers, hvis ikke hun besad evnen til at bruge sine livserfaringer, og vende selv de værste oplevelser til noget fantastisk? 

 Fantasivæsenet 'dementor', som Rowling kreerede på baggrund af sin depression                                    

J.K. Rowlings egen livshistorie og hendes vej til succes, er næsten ligeså fantastisk som hendes værker. Det, der har fanget mig allermest er, at hendes erfaringer, tab, modgang i livet, og alle de følelser der måtte følge med, skinner igennem i hendes bøger. F.eks. har jeg bidt mærke i, at hun selv startede som en fattig kvinde, ligesom hendes hovedperson i Harry Potter startede som en ensom, fattig dreng, men begge endte de med stor succes og rigdom, både i form af materielle goder, penge, højt betydelige venskaber, den store kærlighed og ikke mindst en kærlig familie.
Det er måske netop dette budskab, at en ubetydelig person kan opnå selv de største ting, der er med til at fange så mange læsere. Derudover ved jeg fra hendes biografi, at hun selv har lidt store personlige tab, hvilket ikke overraskede mig, da hun i sine bøger skildrer følelser omkring netop dette emne så godt, at jeg ikke var i tvivl om, at hun havde følt det på egen krop. Hun mistede sin mor da hun var ung, hvilket forklarer hendes evner til så tydeligt at skildre de følelser af dyb sorg, som hovedperson i Harry Potter-bøgerne føler over forældrenes død. Ydermere har Rowling indrømmet, at hun har opdigtet en af de mest fremtrædende karaktere på baggrund af nogle af sine egne karaktertræk. Mon ikke hun også har opdigtet mange andre af karaktererne i hendes værker, på baggrund af andre af sine egne, eller bekendtes karaktertræk?

Rowling har skrevet Harry Potter-bøgerne, hvori hun har inddraget meget af sig selv

 I modsætning til hendes nyere værk, The Casual Vacancy, synes jeg at kunne se meget af Rowling selv i Harry Potter. Dette tror jeg er en medvirkende faktor til, at Harry Potter-bøgerne er langt mere populære end The Casual Vacancy nogensinde vil blive. Simpelthen fordi man som læser kan mærke, når der lægger ægte følelser og oplevelser til grunde for litteraturen.

Udover det fantastiske univers, og den smukke historie, er jeg overbevist om, at det er inddragelsen af Rowlings egne livserfaringer, der har gjort Harry Potter-bøgerne til den succes de er i dag, ligesom disse har været medvirkende til hendes egen succes i dag. 

- Anne-Sofie