Litteratur som terapi

Tove Ditlevsen - dansk forfatterinde

Er man dansker, er det næsten umuligt at gå igennem livet, uden at støde på navnet Tove Ditlevsen. Hun er nemlig en af Danmarks mest kendte forfatterinder, og en ufattelig dygtig en af slagsen. Når jeg hører, siger, læser eller som nu, skriver hendes navn, dukker der et væld af tankestrømme frem for mig. De mest fremtrædende tanker må dog siges at være omkring hendes frygteligt sarte væsen, og det, der kunne drive hende til at ende sit eget liv. Derudover tænker jeg på de af hendes værker, både digte og bøger, der har gjort størst indtryk, hvilket leder mig til at reflektere over hvorfor mon, det lige er disse?
Jeg identificerer mig selv med Tove Ditlevsen. Det gør jeg, når jeg læser hendes værker, fordi hun er så dygtig til at trække sin læser ind i hendes litteratur, og få læseren til at føle det hun ønsker, og ofte det hun selv må have følt. I sit forfatterskab bevægede hun sig nemlig mellem det selvbiografiske og det fiktive, og kunne derfor inddrage og skildre egne følelser meget nøjagtigt, da hun ofte skrev om egne oplevelser. Dette bringer en sådan ærlighed til hendes værker, som jeg er overbevist om, er grundet til hendes popularitet, og har fået mig til at tænke over, hvordan jeg selv skriver. Ydermere har det gjordt mig opmærksom på, at jeg selv kan bearbejde tanker, der tynger mig, ved noget så simpelt som at skrive det ned.  

"Barndommens Gade" af Tove Ditlevsen. Et af de værker, der gjorde størst indtryk på mig, muligvis fordi, hun i denne bog skildrer sin hårde barndom.

Når jeg læser hendes værker og hendes biografi, er jeg ikke i tvivl om, at hun var en meget følsom person. Jeg har tit tænkt på, at dette måske også har spillet en rolle i, hvorfor jeg bliver så bevæget af at læse hendes værker. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg selv er meget følsom, og dette føler jeg, bringer mig lidt tættere på Ditlevsen. Jeg kan derfor også forestille mig, at det at skrive om sine sorger, må have været den rene terapi for hende. På den måde bearbejdede hun den, analyserede den, og satte ord på den.
Hvis hun levede den dag i dag, ville jeg elske at møde hende! Naturligvis fordi, hun er Tove Ditlevsen, en af Danmarks mest kendte kvindelige forfattere, men også fordi der er så mange spørgsmål, jeg ville ønske at stille hende og få svar på.
Et spørgsmål, der ikke kan lade være med at spøge hos mig er, om hun mon ville have taget sit eget liv langt tidligere, hvis ikke hun havde bearbejdet sorgen gennem sin litteratur? Mon litteraturen i virkeligheden reddede hendes liv? Det vil jeg gerne tro. 

- Anne-Sofie