Drøm og virkelighed

Det er en stille eftermiddag. Den eneste lyd, jeg kan høre, er regnen der pibler ned og vinden, der får de tynde grene til at rammer mit vindue. Det er netop denne ro, der er skabt til at læse i. Den giver mig en voldsom trang til at læse et hvilken som helst værk af den japanske forfatter Haruki Murakami. Jeg tror, det er en blanding af hans smukke skrivestil, filosofiske tankegang, og tendens til at skrive om en anden verden, der gør, at jeg sommetider ikke kan komme i tanke om noget bedre end at krybe ind under tæppet med en varm kop te og en bog af Haruki Murakami. Hyggeligere bliver det bare ikke. 

Haruki Murakami

Den første af Murakamis bøger, jeg læste, er Kafka på Stranden. Ærlig talt fangede historien mig ikke før jeg var halvvejs gennem bogen, men fra start af blev jeg alligevel grebet af hans skrivestil. Han har denne helt specielle skrivestil, der er meget lyrisk og på samme tid næsten usentimental. Jeg finder det helt igennem ærligt.  
Når jeg læser en god bod, f.eks. en af Haruki Murakamis værker, er det som befinder jeg mig pludselig i en helt anden verden. I denne verden eksisterer hverdagslivets stress og udfordringer ikke. Det er eneste, der eksisterer, er den verden jeg bliver præsenteret for, opslugt i, og en del af, i bogen i mine hænder. På samme måde opfatter jeg Murakamis værker. Han skriver, som var det en blanding af hinsides drømme og den reelle virkelighed. Han tager den verden, vi lever i, og indsætter få ændrede, men betydningsfulde, vilkår. Det er ikke fordi han skriver om et fantasiunivers, da hovedparten af både handlingen og elementerne deri er fuldt ud realistiske. Det er derimod blot nogle få detaljer fra den verden vi kender, han ændrer, der gør, at det bliver til et let fordrejet billede af verden, man som læser pludselig befinder sig i. Tag f.eks. ”Kafka På Stranden”, hvor det er normalt at katte kan tale.
Og hvad vil Murakami så sige med det? Jeg vælger at se det som en opfordring til, at vi som mennesker ikke skal tage skelnen mellem drøm og virkelighed så højtideligt. Måske er det ligefrem sundt at udforske sine filosofiske tankestrømme og drømme, også dem der ikke giver meget mening i denne verden. Ja, måske især dem, der ikke giver meget mening i denne verden. 

- Anne-Sofie

Nostalgiske stunder

Jeg tror alle engang imellem drømmer sig tilbage til dengang livet var en leg og der næsten ingen bekymringer var. Jeg gør i hvert fald. Jeg betragter det som en en slags virkelighedsflugt - den gode af slagsen. Det minder mig om, at livet ikke altid skal tages så alvorligt og man skal nyde de små ting her i livet. I mit tilfælde tænker jeg især på dengang min mormor & morfar boede i det store gamle Pipi Langstrømpe agtige hus med den kæmpe have fyldt med adskillige frugter og bær og krogede træer man kunne klatre i. Jeg tror ikke jeg kan tælle hvor mange gange jeg har løbet rundt og leget tagfat i haven med mine fætre og kusiner eller leget gemmeleg i huset. Bare tanken om det fylder mig med glæde og jeg kan næsten dufte huset og ikke mindst min mormors mad. Der er så mange dejlige minder derfra, at det nogle gange er svært at fokusere på alle de ting der fylder min barndom med glæde.

Èn ting jeg i hvert fald tydeligt husker er maleriet der hang på væggen når man gik op af den snoede trappe. Jeg har tit kigget på det og betraget det nøje. Jeg synes det var så flot og interessant. Det forestillede to mennesker, en mand og en dame, der var meget flot klædt på, og en hund ved siden af. De gik på en strand med en flot solnedgang i baggrunden. Maleriet satte altid mine tanker i gang - Var de på vej til en fest eller hvor var de på vej hen? Og var de gift? Hvem var de overhovedet? 

Den dag i dag ved jeg, at det billede som hang på væggen er det kendte maleri af P.S Krøyer kaldet ”Sommeraften ved skagens strand” malet i 1899. P.S Krøyer er umiddelbart ikke en maler jeg har en særlig forkærlighed for, men jeg er vild med impressionisme og han er den skagensmaler, hvis malerier jeg finder smukkest, hvis jeg skulle vælge mellem dem.

Jeg har stor respekt for P.S Krøyer og hans meget smukke penselstrøg. Han er jo også en af det mest anerkendte malere i Danmark og han er en af de malere man ikke kan undvære. Han er en del af den danske kunsthistorie og en del af min barndom. Jeg vil altid påskønne hans maleri ”Sommeraften ved skagens strand” mere end mange andre malerier. Kunst er noget som fanger ens opmærksomhed og sætter tankerne i gang. Det er interessant, at tænke på at lige netop P.S Krøyer's maleri gjorde så stort indtryk på mig som lille. Jeg takker ham derfor også i dag for hans maleri, da jeg finder det som et tankevækkende og glad minde når jeg engang imellem har en nostalgisk stund.

- Julia