Drøm og virkelighed

Det er en stille eftermiddag. Den eneste lyd, jeg kan høre, er regnen der pibler ned og vinden, der får de tynde grene til at rammer mit vindue. Det er netop denne ro, der er skabt til at læse i. Den giver mig en voldsom trang til at læse et hvilken som helst værk af den japanske forfatter Haruki Murakami. Jeg tror, det er en blanding af hans smukke skrivestil, filosofiske tankegang, og tendens til at skrive om en anden verden, der gør, at jeg sommetider ikke kan komme i tanke om noget bedre end at krybe ind under tæppet med en varm kop te og en bog af Haruki Murakami. Hyggeligere bliver det bare ikke. 

Haruki Murakami

Den første af Murakamis bøger, jeg læste, er Kafka på Stranden. Ærlig talt fangede historien mig ikke før jeg var halvvejs gennem bogen, men fra start af blev jeg alligevel grebet af hans skrivestil. Han har denne helt specielle skrivestil, der er meget lyrisk og på samme tid næsten usentimental. Jeg finder det helt igennem ærligt.  
Når jeg læser en god bod, f.eks. en af Haruki Murakamis værker, er det som befinder jeg mig pludselig i en helt anden verden. I denne verden eksisterer hverdagslivets stress og udfordringer ikke. Det er eneste, der eksisterer, er den verden jeg bliver præsenteret for, opslugt i, og en del af, i bogen i mine hænder. På samme måde opfatter jeg Murakamis værker. Han skriver, som var det en blanding af hinsides drømme og den reelle virkelighed. Han tager den verden, vi lever i, og indsætter få ændrede, men betydningsfulde, vilkår. Det er ikke fordi han skriver om et fantasiunivers, da hovedparten af både handlingen og elementerne deri er fuldt ud realistiske. Det er derimod blot nogle få detaljer fra den verden vi kender, han ændrer, der gør, at det bliver til et let fordrejet billede af verden, man som læser pludselig befinder sig i. Tag f.eks. ”Kafka På Stranden”, hvor det er normalt at katte kan tale.
Og hvad vil Murakami så sige med det? Jeg vælger at se det som en opfordring til, at vi som mennesker ikke skal tage skelnen mellem drøm og virkelighed så højtideligt. Måske er det ligefrem sundt at udforske sine filosofiske tankestrømme og drømme, også dem der ikke giver meget mening i denne verden. Ja, måske især dem, der ikke giver meget mening i denne verden. 

- Anne-Sofie